Privacy policy
-
Indledning
Beskyttelsen af personer i forbindelse med EU-institutionernes behandling af personoplysninger har siden den 11. december 2018 været reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018. Denne forordning følger de samme regler og principper som dem, der er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse. Vi giver dig den information, som følger, baseret på artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725.
Dette websted kan indeholde links til andre websteder. Europa-Parlamentet fralægger sig ethvert ansvar for politik og praksis vedrørende privatlivsbeskyttelse på tredjeparters websteder.
-
Hvorfor indsamler, opbevarer og behandler vi data om dig?
Vi indsamler og behandler dine personoplysninger med henblik på at holde kontakt til borgere, der frivilligt har udtrykt ønske om at blive holdt informeret eller inddraget i Europa-Parlamentets daglige arbejde op til EU-valget i 2019.
Dine personoplysninger behandles i henhold til den politik, der er formuleret ved forordning (EF) 2018/1725. Opgaver relateret til Europa-Parlamentets oplysnings- og kommunikationskampagne udføres i offentlighedens interesse og er baseret på Europa-Parlamentets generalsekretariatets strategiske gennemførelsesrammeværk (Strategic Execution Framework).
Europa-Parlamentet behandler dine personoplysninger på en måde, som er nødvendig for udførelsen af ovennævnte opgaver, og kun hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke til behandlingen. Dine personoplysninger behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde de ovennævnte formål.
-
Hvem er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger? (Den registeransvarlige)
Generaldirektoratet for Kommunikation er ansvarlig for behandlingen af dine oplysninger.
Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige har til opgave at sikre, at institutionen efterlever bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) fungerer som en uafhængig tilsynsmyndighed. EDPS tilsikrer, at alle EU's institutioner og organer respekterer personers ret til privatlivsbeskyttelse i forbindelse med behandling af personoplysninger.
-
Hvilke personoplysninger indsamler vi?
Vi indsamler kun de oplysninger, som vi har brug for til de angivne formål, og du kan til enhver tid ajourføre disse oplysninger.
Vi indsamler oplysninger fra dig på følgende måder:
-
Ansigt til ansigt og/eller over telefonen
-
Når du registrerer dig på vores websted
Herunder følger den information, som vi med din tilladelse vil indsamle om dig:
-
Fornavn og efternavn
-
Kontaktoplysninger (f.eks. e-mailadresse, bopæl, telefonnummer)
-
Sprogpræference
-
Fremtidige kommunikationspræferencer, herunder abonnementspræferencer og interesseområder inden for et eller flere af de delemner, som du vælger at modtage mere information om (valgfrit)
-
Hvis du registrerer dig via Facebook eller Twitter, kan dine kontaktoplysninger via den valgte registreringsmetode også blive indsamlet
-
Europa-Parlamentet registrerer af hensyn til statistik- og rapporteringsformål også, hvor mange brugere der rekrutteres af andre brugere via platformen.
-
Europa-Parlamentet Parlamentet holder også styr på åbningsraten for sendte e-mails af statistiske og rapporteringsmæssige årsager.
Når der afholdes onlinekonkurrencer på sociale medier gennem denne platform, kan der være behov for yderligere skridt, der kræver behandling af supplerende personoplysninger til rejseformål, f.eks. sådanne som fremgår af et pas (navn, fødselsdato, dato og sted for udrejse og hjemrejse, e-mail, billede af legitimationskort eller pas).
Vær venligst opmærksom på, at du i forlængelse af en udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, kan blive udsat for profilering for at modtage oplysninger, der er relevante for dine interesser.
Cookies og lokallagring
Dette websted indsætter udelukkende cookies for at aktivere eller forbedre funktioner eller for at forbedre brugerens navigationsoplevelse. Europa-Parlamentet anvender under ingen omstændigheder cookies til at indsamle, behandle, udbrede eller registrere personoplysninger. Brugerne kan nemt ændre deres cookieindstillinger efter deres oprindelige valg ved at klikke på linket ""Change cookie preferences"" nederst på siden.
Hvad skal man gøre, hvis man ikke ønsker cookies på sin computer?
Nogle mennesker finder idéen om, at der lagres oplysninger på deres computer eller mobile udstyr, lidt for påtrængende, navnlig når disse oplysninger opbevares og anvendes af tredjemand uden deres vidende. Hvis du foretrækker det, er det muligt at blokere for nogle eller alle cookies, eller endog slette cookies, der allerede er blevet lagt ind, men du skal være opmærksom på, at du kan miste nogle funktioner. For at gøre dette skal du ændre din browsers indstillinger for privatlivsbeskyttelse.
Nogle tredjepartsoperatører har udviklet værktøjer til at forhindre indsamling og brug af data via deres moduler.
Tredjepartscookies
Facebook, Twitter, Youtube og Google Map kan indsætte cookies for deling af indhold på sociale netværker eller til udarbejdelse af besøgsstatistikker. Tilstedeværelse, antal og status af disse cookies kan afhænge af, hvordan du bruger de pågældende platforme før eller under et besøg på Parlamentets websted.
Du bør undersøge, hvad de relevante steders politik er for sociale netværkscookies ved at klikke på de relevante links. Du kan også opdatere dine indstillinger for cookies til dette website når som helst ved at klikke på linket ""Change cookie preferences"" nederst på siden.
Hvad er cookies?
De fleste websteder, du besøger, anvender cookies for at gøre din oplevelse bedre. De gør det muligt for websteder at ""huske"" dig, enten under dit besøg (ved hjælp af en ""session cookie"") eller ved gentagne besøg (ved hjælp af en ""permanent cookie"").
Cookies kan have en lang række forskellige funktioner. De gør det muligt for dig at navigere mellem siderne effektivt ved at opbevare dine præferencer og generelt forbedre din oplevelse af et websted. Cookies gør samspillet mellem dig og webstedets hurtigere og lettere. Hvis et websted ikke anvender cookies, vil det tro, at du er en ny besøgende, hver gang du går ind på en ny side på webstedet. Når du f.eks. lukker en menu og går til en anden side, vil stedet ikke kunne huske, at du har lukket menuen på den foregående side, og det vil vise den næste side med denne sides menu åben.
Nogle websteder bruger også cookies til at blive i stand til at målrette deres reklame- eller markedsføringsbudskaber baseret på eksempelvis brugerens geografiske placering og/eller navigationsvaner.
Cookies kan blive sat af websteder, du besøger (""førstepartscookies""), eller af andre websteder, der har placeret indhold på den side, du ser (""tredjepartscookies"").
Hvad er der i en cookie?
En cookie er en simpel tekstfil, som et websteds server gemmer på din computer eller mobiltelefon. Serveren vil efterfølgende være i stand til at finde og læse indholdet af denne cookie. Cookies administreres af din browser. Hver cookie er enestående og indeholder nogle anonyme oplysninger, såsom en unik identifikator, navn, tal og bogstaver. Cookien gør det muligt for webstedet at huske dine browserpræferencer.
Typer af cookies
Førstepartscookies
Førstepartscookies lægges af det websted, som du besøger, og de kan kun læses af dette sted.
Tredjepartscookies
Tredjepartscookies lægges og anvendes af en enhed, der er forskellig fra ejeren af det websted, du besøger. Et websted kan f.eks. for at måle besøgstal engagere et tredjeparts-analyseselskab, som vil benytte egne cookies til denne opgave. Det websted, du besøger, kan også have indlejret indhold, f.eks. YouTube-videoer eller Flickr-diasshow. Disse steder kan også lægge deres egne cookies.Et udbredt fænomen er, at websteder benytter sig af en tredjeparts reklamenetværk til at foretage målrettet annoncering. Parlamentet anvender ikke reklametjenester.
Session-cookies
Session-cookies opbevares midlertidigt i en browser og slettes fra brugerens enhed, når browseren lukkes.
Permanente cookies
Permanente cookies gemmes på din computer i et bestemt tidsrum (normalt et år eller længere) og slettes ikke, når browseren lukkes. De anvendes til at identificere brugeren ved mere end én browser-session.
Flash-cookies
Mange websteder benytter Adobe Flash Player til at vise videoklip og infografik til deres brugere. Adobe anvender sine egne cookies, som ikke kan håndteres gennem dine browserindstillinger. De anvendes af Flash Player til samme formål som for andre cookies, dvs. at lagre brugernes præferencer eller spore brugerne.
Flash-cookies fungerer anderledes end de cookies, der er i din browser. I stedet for at sætte specifikke cookies til specifikke opgaver, er webstedet begrænset til at lagre alle webstedsspecifikke data i én cookie. Du kan kontrollere, hvor mange oplysninger kan lagres i denne cookie, men du kan ikke selv vælge, hvilken type oplysninger der må lagres.
-
-
Hvem har adgang til dine personoplysninger?
Kun Europa-Parlamentets og databehandlerens personale har adgang til dine oplysninger. Europa-Parlamentet videregiver ikke nogen oplysninger til andre end disse modtagere. . Kun i tilfælde af revision eller retslige procedurer kan Revisionsretten, EU-Domstolen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blive inddraget. Europa-Parlamentet deler ikke personoplysninger med tredjeparter til direkte marketingsformål.
-
Hvor længe opbevares dine personoplysninger?
Den personlige oplysninger vil blive gemt i forbindelse med det formål, den var indsamlet, eller indtil de registrerede har anmodet om, at den fjernes eller indtil september 2024 sammenfaldende med afslutningen på Europa-Parlamentets valgperiode.
-
Hvordan lagres dine data?
Det er Europa-Parlamentet magtpåliggende at værne om sikkerheden af indsamlede personoplysninger. Parlamentet anvender en række forskellige sikkerhedsteknologier og -procedurer til at beskytte dine personoplysninger mod ikkeautoriseret adgang, brug og offentliggørelse.
Dine personoplysninger lagres i beskyttede servere med begrænset adgang, som befinder sig på sikrede anlæg. Personoplysninger kan af hensyn til lagring og vedligeholdelse overføres til USA i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EU) 2018/1725 og med de EU-amerikanske samarbejdsrammer for værn om privatlivets fred (Privacy Shield)."
-
Hvordan kan du tilgå dine personoplysninger, berigtige dem og om nødvendigt korrigere eller slette dem?
Når dine personlige oplysninger behandles af Europa-Parlamentet (eller en anden EU-institution), har du ret til at blive informeret om det.
Du har ret til at få adgang til oplysningerne og få foretaget rettelser omgående, hvis de er unøjagtige eller ufuldstændige.
Du har til enhver tid ret til at inddrage dit samtykke, uden at denne tilbagekaldelse påvirker lovligheden af behandlingen, der var baseret på det samtykke, du gav før tilbagekaldelsen.
Under visse betingelser har du ret til at bede om, at vi sletter dine personlige oplysninger eller begrænser brugen af dem.
Hvor det er relevant, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personlige oplysninger af grunde relateret til din særlige situation, og retten til dataportabilitet. Vi behandler din anmodning, træffer en beslutning og meddeler den straks til dig eller en måned efter modtagelsen af anmodningen. Hvis nødvendigt kan denne periode kan forlænges med yderligere to måneder.
Du kan anmode om, at vi, når det er muligt, kommunikerer eventuelle ændringer om dine personlige oplysninger til andre parter, for hvem dine oplysninger er blevet offentliggjort.
Du har også ret til at blive underlagt automatiserede beslutninger (foretaget af maskiner), der påvirker dig i henhold til loven.
Du har under alle omstændigheder ret til at henvende dig til tilsynsmyndigheden EDPS.
Dine rettigheder i forhold til dine personoplysninger er fastsat i artikel 17-24 i forordning (EU) 2018/1725.
Du skal kontakte Webkommunikationsenheden. Hvis denne afdeling ikke er i stand til at besvare din anmodning, vil den indhente teknisk bistand fra databehandleren.
Hvis du er bekymret over behandlingen af dine personoplysninger via denne platform, kan du også kontakte Generaldirektoratet for Kommunikation vedrørende behandling af disse data:
Kontakt:
Europa-Parlamentet
Generaldirektoratet for Kommunikation
Rue Wiertz 60
B-1047 Brussels
-
Klagemulighed
Klager kan til enhver tid indgives til:
-
Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige
Kontakt via e-mail: [email protected]
-
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
-
Kontakt via e-mail: [email protected]
-